Fødevareinnovation
Fødevareinnovation frem mod 2015
GEMBA Innovation har sammen med DTU Management udarbejdet en rapport om fremtidige muligheder for erhvervsudvikling inden for regional fødevareproduktion.
Fødevareproduktion fylder en betydelig del af mange især landdistrikters erhvervsgrundlag, både målt i arbejdspladser og værdiskabelse. Afhængigheden i flere udkantområder af fødevareproduktion er betydelig. Samtidig står fødevaresektoren overfor betydelige udfordringer, der – alt andet lige – vil betyde færre arbejdspladser for den fødevareproduktion som vi kender i dag. Landbrugets strukturudvikling, kapacitetstilpasninger og krav om produktivitetsstigninger er nogen af de væsentligste drivers. Nye arbejdspladser og værditilvækst kan på lang sigt sikres gennem innovation i såvel landbrug som fødevareforarbejdning.
Spørgsmålet er hvordan erhvervsfremme kan medvirke til at skabe rammebetingelser, der fremmer innovation i fødevaresektoren fremover?
Det spørgsmål er blevet undersøgt i projektet feat 2015, som GEMBA Innovation har deltaget i sammen med DTU Management og Aalborg Universitet.
Denne rapport indeholder en rapportering af baggrundsstudier og workshops i forbindelse med projektet. Baggrundsstudierne omfatter tilgange til regional regionaludvikling, strategi og innovation, erfaringer fra danske dialogprojekter samt review af danske regionale strategier. Workshops er gennemført perioden 2007 til 2009 i samarbejde med:
- Jordbrugsklyngen under Bornholms Vækstforum: ’Innovationsworkshop om jordbrugsog fødevaresektorens fremtidige udviklingsmuligheder på Bornholm’
- Fødevareplatformen i Region Sjælland: ’Identitet for jordbrugs- og fødevareprodukter frem mod 2015’
- Det regionale fødevarenetværk under Danske Regioner: ’Regionernes fremtidige råderum og handlemuligheder’
For hvert delelement er læringspunkter beskrevet på opsummerende form. Disse bidrager sammen med projektets øvrige resultater til udvikling af en strategimodel rettet mod erhvervsudvikling på regionalt niveau gennem innovation i jordbrugs- og fødevaresektoren. Projektet er finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Du kan finde rapporten ved at klikke her: RAPPORT
Du kan læse mere om feat2015 ved at klikke på: feat2015
Du er også velkommen til at kontakte Tomas Vedsmand (tv@gemba.dk), hvis du er interesseret i at vide mere om projektet eller om fødevarer, innovation og erhvervsudvikling.
Česky
Deutsch
English
Español
Français
hrvatski
Italiano
日本語
中文 (简体)
Lietuvių
Nederlands
Norsk
Российская
Polski
Português
Suomi
Svenska
Tiếng Việt